Thomas Bjørn kom elendigt fra land ved årets sidste turnering - Volvo Masters, der spilles på Valderama.
Af Henrik Holm
For at kunne modtage nyhedsbreve, deltage i konkurrencer og debatforum, skal du oprettes som bruger.
I din agent kan du bestemme hvilke spillere, tours og interesser du ønsker nyheder fra.
Europatourens sidste turnering er traditionen tro Volvo Masters, men ikke meget tyder på, at Thomas Bjørn kommer med i weekendens finalerunder. Dagens runde sluttede i syv over par fordelt på én enkelt birdie, fem bogeys og en dobbeltbogey. Det placerer Bjørn som nummer 50.
Søren Hansen er bedste dansker på en delt 18. plads efter en runde i par. Han gik i bold med Anders Hansen, som er en over par efter to birdies og tre bogeys. Han ligger på 27. pladsen. Den sidste deltagende dansker, Søren Kjeldsen, sluttede i 74 slag, to over par, efter ellers at have gået de første 16 huller i par.
Førstepladsen indehaves noget overraskende af spanske José Manuel Lera, der gik dagens runde i fem slag under par. På en delt andenplads er Graeme McDowell, Richard Green og Niclas Fasth.